Det var hyggeligt, du kunne komme. Der er langt fra Australien til Danmark, og i stedet for at sende tunge breve eller anmassende fælles-emails har vi valgt at fortælle lidt om vores oplevelser på denne blog.
Det er sikkert mest familie og den slags, der kommer til at læse i detaljer. Men selv om du ikke synes, du kender os helt lige så godt, er vi meget glade for, at du kigger med.
Vi håber, at I vil hygge jer med vores fortællinger, og at I vil skrive hilsner i gæstebogen (eller bare sige hej) og skrive kommentarer til indlæggene.
Vores billeder ligger på Flickr, og vi kommer også til at linke til billeder i indlæggene.
Tag god imod vores nye blog! ![]()
Mvh Katrine og Kenneth


Uha *mumle mumle* Denne blog har ingen tag cloud *mumle* Grumpf Agurk!
By: Niels Tvesok on 16. juli 2008
at 20:13
Jeg er da selvfølgelig ked af at skuffe dig, Niels, når du nu er gået hen og blevet så glad for tag clouds…
Men med kun tre indlæg endnu er det nok lidt tidligt at begynde på den slags. Man kunne sige, at vi har ingen sky, men en klar himmel (sådan er det også tit udenfor her). Måske kommer det en dag.
“Hvor skønt at være sky, højt i luftens blå!
Hver en lille sky synger i kvæld og gry.
Hvor skønt at være en sky højt i luftens blå!
Han bliver ganske kry, fordi han er en sky.”
(Peter Plys)
By: kennethbirch on 16. juli 2008
at 20:44