Når man skriver speciale, er det rart at kunne holde fri en gang imellem. Og for at få mest ud af det, brugte vi en lang dag i Sydney i går, fuld af gode (lidt turist-agtige) oplevelser. Vi var væk hjemmefra i næsten 16 timer og nåede at gå sikkert omkring 10 km rundt i byen, men det var en rigtig god dag!

Det er sjovt at opleve storbystemning, også tidligt om morgenen – med myldretidstrafik, børn i skoleuniformer og solen, der først lige er stået op og ikke varmer helt nok endnu, men giver et utrolig flot lys, især om vinteren.

De kulinariske oplevelser var uovertrufne. Morgenmaden indtog vi på bills – berømt i hele byen (og verden) for deres røræg, så dem skulle vi selvfølgelig prøve (igen, for mit vedkommende). Ejeren, Bill Granger, har i øvrigt skrevet flere bøger, og hvis I har oplevet brunch hos mig, har der højest sandsynligt været nogle af hans opskrifter indblandet. Om aftenen spiste vi indisk af høj kvalitet og intensitet (det var vildt stærkt) – vi var ved at opgive, men det smagte så godt, at vi måtte igennem det. Udsigten var formidabel (se billedet), og vi sad ude på terrassen, selv om det er midt om vinteren. Katrine frøs godt nok lidt, selv om hun sad tættest på terrassevarmeren.

I løbet af en dag lykkedes det os også at se rimelig mange forskellige dyr, og vi var ikke engang i zoologisk have, men dog i akvarium og botanisk have. Størst indtryk gjorde nok platypussen (næbdyr), hajerne (som gik direkte efter Katrine), krokodillen, flagermusene, Nemo-fiskene og pingvinerne. Vi kender ikke navnene på alle de andre, så det må I tænke jer til eller selv finde på, men mange af dem var søde, og en del andre var sjove eller ulækre.

Et af dyrene fra akvariet så vi også i det fri. Og nej, Sofie, det var ikke en haj – men en sød lille hvid pindsvinefisk havde en fætter, der var skyllet op på stranden ved Watsons bay, hvor vi havde taget færgen ud til. Her er der en hyggelig gåtur ud til South Head, som er ved indgangen til Sydney Harbour, og hvor man kan se ud på Stillehavet. Havet er imponerende og vildt – selv på horisontlinjen kunne vi se bølger – men kvarteret i øvrigt er hyggeligt og fredeligt og forholdsvis velstående. Der ville vi ikke have noget imod at bo.

Vi ville have været oppe i et tårn med udsigt over byen, men der var fuldt af katolikker, der stod i kø. Der har været et par hundrede tusinde af dem her til verdensungdomsdag sammen med paven, og de har været lette at kende især på de røde og orange rygsække og/eller hatte. Vi må besøge tårnet en anden gang, når de er taget hjem.

I dag har det så været hundekoldt – 5 grader da jeg vågnede, og ikke mere end 13 senere (da Katrine vågnede). Det er godt, vi er over halvvejs igennem vinteren