Posted by: Kenneth Birch | 27. februar 2009

Mer’ musik

Vi har før omtalt forskellige musikoplevelser i forbindelse med julen, både i Operahuset og udendørs. Men foråret og sommeren har budt på flere andre gode oplevelser, særligt inden for kristen musik. Strengt taget ikke kun musik, men det er ligesom fællesnævneren.

Første event var Passion World Tour, et program med David Crowder Band og Chris Tomlin samt taleren Lou Giglio, som er rejst verden rundt. Det er rettet mod unge/studerende og formen er i virkeligheden velkendt: fællessang, skriftlæsning, bøn, tale, vidnesbyrd og appel. Det kunne have været en gudstjeneste i en almindelig kirke – men var i stedet i Sydney Entertainment Centre (den største musikscene i byen), og vi var sikkert over 20.000 mennesker. Og så var det gratis! Fed oplevelse – og hyggeligt at være der sammen med gode venner. Det var væsentlig mere rørende end en gennemsnitsgudstjeneste – især den stærke historie om en pige, der i løbet af fire måneder var blevet omvendt af sin roommate.

Oz 14-25Oz 14-28Oz 14-27

Så var der Casting Crowns, som vi (og en del andre) hørte i Århus forrige år. De var i Australien for første gang i januar, og her havde vi sikret os billetter (denne gang var det ikke gratis) til endnu en god oplevelse. Stemningen var ikke helt som i Århus, men musikken og budskabt var stadig godt. Her var det også sjovt at møde en del, vi kendte – for mit vedkommende adskillige af mine nye kolleger.

Og endelig er der Hillsong, som for de fleste kristne ikke behøver den helt store introduktion. Sangene er i hvert fald kendte. Menigheden er Australiens største – hver weekend er der over 20 gudstjenester, og deres store sal har plads til omkring 5000. Kirken ligger kun ca. en halv times kørsel fra, hvor vi bor. Men da de sidste år fejrede deres 25-års jubilæum, skete det inde i Sydney i Darling Harbour med en stor fest. Det skulle vi selvfølgelig ind at se. Og det var meget sjovt at være med til, selv om vi syntes, det var et lidt for internet program til den placering. Så var det sjovere rent faktisk at være i kirken, hvor vi også havde taget Sofie og Jakob med. Det er altid en spændende kirke at komme til, og både musikken, professionalismen og budskabet er inspirerende.

Oz 14-54Oz 14-59Oz 14-58

Det har været nogle gode oplevelser, og det bliver spændende at se, om København kan hamle op med det. Det håber vi!


Leave a response

Your response:

Kategorier