Telttur i regnvejr?

Selvom vi kun havde været hjemme i Sydney et par dage efter vores tur til Melbourne, gik turen videre til New Zealand, hvor vi skulle tilbringe de næste 8 dage i en lejebil og i telt midt mellem de smukkeste bjerge, gletsjere og søer i Ringenes Herre-landet.

Vores tur begyndte i Christchurch, men inden vi overhovedet kunne få lov til at komme ud af lufthavnen måtte vi (og næsten alle andre) gennemtjekkes på kryds og tværs i karantænen, da mange tager til Sydøen for at vandre. Alle vandrestøvler skulle spules og blev lagt i små plastikposer, og vores telt, som trængte til det, blev af det venlige personale slået op og støvsuget, inden det blev pakket sammen og afleveret til os igen. Det er da meget fornemt!

Vi skulle heldigvis sove på hotel den første nat, for det regnede, og selv om vi havde planer om at sove i telt alle de andre nætter, valgte vi også denne noget nemmere og mere komfortable løsning et par gange senere. Vi var dog generelt heldige med vejret, for det regnede kun den første dag, og så et par af nætterne.

Men ud af byen skulle vi, for New Zealand består jo mest af alt af bjerge, og det var dem, vi primært var kommet for at se. (I kan se et kort over vores rute her.)

Smeltevand og isbjerge

Vores første rigtige stop var ved Lake Tekapo og Lake Pukaki, der er smeltevandssøer fra gletsjerne i området. De var derfor fuldstændig turkise. Især den sidste, da der her var solskin. Lake Pukaki ligger ved foden af Aoraki/Mount Cook, der er New Zealands højeste bjerg, og vi kunne derfor se den meget turkisfarvede sø omgivet af mørkegrønne træer og med bjerge med sne på i baggrunden. Det så fuldstændig ud som de billeder Paul og Marit havde taget i Canada sidste år!

Det var også i dette område, at vi besøgte en laksefarm, hvor vi fik lov til at fodre laksene og se dem hoppe op af vandet efter maden. En af dem fik også lov til at indgå i vores aftensmad samme dag.

Om morgenen inden vi skulle køre videre, nåede vi både at gå en lang (i dobbelttempo, fordi vi havde travlt) tur mellem bjergene og en meget spændende sejltur på den nærliggende sø, Tasman Glacier Terminal Lake, der, som navnet siger, er den sø, som består af Tasman-gletsjerens smeltevand. Vi sejlede derfor rundt mellem kæmpe isbjerge, der lå og flød rundt i det mælkehvide/brune vand (tror ikke partiklerne er bundfældet så tæt på). Et par dage inden vi var der, var det største stykke gletsjer, de nogensinde havde set, knækket af, så der var rigtig meget is og i rigtig store stykker. Jeg fik lidt sug i maven de første par gange vi kunne høre isen ramme båden, da jeg jo straks tænkte på Titanic, men de vidste hvad de gjorde, tror jeg Det var i hvert fald rigtig spændende!

Videre sydpå

Men vi kunne jo ikke blive i det område for altid, så vi fortsatte med vores tur rundt i NZ gennem det smukke Lindis Pass, forbi fåre-, ko- og hjortefarmene (som er de dyr, der er flest af udover fugle – faktisk næsten de eneste andre dyr), langs en flod, hvor nogle af scenerne til Ringenes Herre er optaget, med stejle klipper på begge sider, og hvor mange laver bungy jumping.

Efter en kort aftensmad bestående af kebabburger, indtaget ved havnefronten til den smukt beliggende by Queenstown, der har bjerge på alle sider og lige ned til en kæmpe blå sø, og som er den eneste “store” by i nærheden, og de sidste par kilometer, som jeg havde kørt noget af trods min grænseløse irritation over bagvedliggende lokale, der i skarpe sving uden oversigt absolut vil følge fartgrænsen på 100, selvom det er tilrådeligt med 75, nåede vi til en lille hytte på en campingplads i Mossburn (det sydligste punkt på vores tur) og afslutningen på denne vores kun 2. dag i NZ. Pyh!