Posted by: Kenneth Mollerup Birch | 23. februar 2011

To år efter

De fleste blogs dør en stille død, og måske troede du, at det også gjaldt for denne. Sandsynligvis havde du glemt alt om, at den eksisterede. Og nogle gange er det fint at lade noget dø. Andre gange kan man genoplive noget gammelt og give det nyt liv. Vi har ikke længere bopæl i Australien (desværre), men vi er da ikke holdt op med at rejse, efter at vi flyttede tilbage til Sjælland. Det er bare til andre dele af verden: Europa og USA. Billederne på Flickr afslører lidt, men der kan sagtens knyttes tekst til, og derfor kan du holde øje med denne blog inden for den nærmeste fremtid.

Som man kan se, er forrige indlæg næsten to år gammelt. Og ved skæbnens ironi er det en meget positiv beretning fra byen Christchurch på New Zealand, hvorfra man i disse dage desværre hører alt andet end positive beretninger. Gårsdagens jordskælv er en veritabel katastrofe for byen og landet. På en eller anden måde påvirker den slags katastrofer mere, når man selv har været på stedet. Her er et billede, jeg tog af domkirken, byens vartegn:

NZ 5-21

Og sådan ser det ud i dag:

CHCH City - Cathedral1

Det over hundrede år gamle spir overlevede ikke jordskælvet. Men de menneskelige omkostninger er naturligvis mere alvorlige. P.t. er dødstallet på 75, men det forventes at stige. Selv om det ikke kan måle sig med de mange tusinder, der omkom i f.eks. Haiti og Kina, er der også brug for hjælp her. ADRA New Zealand arbejder med lokale myndigheder for at hjælpe de berørte, og de tager også imod bidrag online.

Vi har egentlig ikke på vores rejser været udsat for specielt farlige ting eller kastet os ud i særligt risikable aktiviteter (tror vi). Derfor har det også været mærkeligt de sidste par år at høre om demonstrationer i Bangkok, oversvømmelser og cykloner i Queensland og jordskælv i Christchurch. Man kan aldrig vide sig sikker, men der er nok alligevel visse ting, man frygter mindre i Danmark, selv om her så til gengæld ikke er helt lige så spændende.


Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.